Karin Nathorst Westfelt

Artikelstart

Karin Nathorst Westfelt, 2.1.1921-27.3.2013 svensk-dansk billedkunstner; uddannet på Konstfackskolan i Stockholm 1938-42 og på kunstakademierne i Stockholm (1942-48) og København (1946-50). Naturoplevelser, især fra rejser i Norge, Sverige og Island, var hendes inspirationskilde til dramatisk og koloristisk skildring af naturfænomener i et abstrakt formsprog.

Karin Nathorst Westfelt udførte flere større udsmykningsopgaver, bl.a. Trosbekendelsen (korvindue) til Langenæskirken i Aarhus (1965-66) og bagtæppe, Paukeslaget, til Lille Scene i Musikhuset Aarhus (1982, vævet af Hanne Vedel). I 1981 modtog hun Eckersbergs Medalje.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig