Artikelstart
Karen Clemmensen var en dansk arkitekt, gift med Ebbe Clemmensen i 1939.
Uddannelsen på Kunstakademiet 1935-1942 blev suppleret med ansættelse hos arkitekten Kaj Gottlob 1939-1942. Med egen tegnestue fra 1946 forestod ægteparret Clemmensen mange byggeopgaver, der foruden skoler og andre uddannelsesinstitutioner som Skive Seminarium (1957-1959) omfatter Kildeskovshallen i Gentofte (1966-1972) og LO-Skolen ved Helsingør (1967-1969, senere udvidet; fredet i 2011) — de to sidste opført sammen med Jarl Heger.
Karen og Ebbe Clemmensen arbejdede i fortsættelse af dansk tradition, men bidrog med originale løsninger på stedets og opgavens særlige vilkår. En vekslen mellem lukket og åbent, en poetisk styring af lys i rum samt social indsigt kommer markant til udtryk i deres arbejder. De modtog Eckersbergs Medalje i 1961 og C.F. Hansen Medaljen i 1993.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.