Artikelstart
Karel van Mander 2., 1579-1623, hollandsk maler, søn af Karel van Mander 1. og udlært i faderens værksted. Han arbejdede mest med forlæg til vævede billedtæpper i Delft, hvor han fik eget værksted i 1615.
Til Frederiksborg Slots riddersal leverede han 1619-20 en serie på 22 billedtæpper med motiver fra Christian 4.s regeringstid, især sejrene i Kalmarkrigen; de brændte 1859, men seks af dem genskabtes 1900-28.
Efter van Manders død bosatte enken sig i Danmark med børnene.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.