Karaganda er en by i det centrale Kasakhstan med 497.000 indbyggere (2020). Den var tidligere landets næststørste by, men i 1990'erne efter Sovjetunionens opløsning fandt en stor udvandring sted, hvor bl.a. det store tyske mindretal, som var blevet flyttet hertil fra europæisk Rusland under Josef Stalin, tog til Tyskland. Byen er nu blot den femtestørste efter Almaty, hovedstaden Astana, Sjymkent og Aqtöbe.

Faktaboks

Også kendt som

Qaraghandy (på kasakhisk)

Karaganda blev etableret i perioden 1929-1932 i et stort kulfelt. Den er et af Stalintidens typiske eksempler på hurtigt opførte industribyer, der i stort omfang blev bygget ved brug af tvangsarbejde.

Foruden minedrift har byen maskinbygning, letindustri og fødevareforarbejdning. Den består af flere bykvarterer fra forskellige perioder og med stor indbyrdes afstand. I byens midte findes et stort parkområde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig