Kap Horns fyrtårn befinder sig på det sydligste punkt af øen Islas de Hornos.

.

Kap Horn, (spansk Cabo de Hornos), Sydamerikas sydligste punkt (55°59′ s.br., 67°16′ v.lgd.), en ca. 150 m høj, stejl klippe på den lille ø Isla de Hornos. Kap Horn blev rundet første gang i 1616 af hollænderne Jacques Le Maire (1585-1616) og Willem Cornelisz Schouten (ca. 1580-1625) og navngivet efter sidstnævntes fødested, byen Hoorn.

Farvandet rundt Kap Horn er domineret af stærk østgående strøm og især om vinteren af hyppige og voldsomme vestenstorme. For vestgående sejlskibe var passagen af Kap Horn derfor både farlig og besværlig og kunne vare uger.

Maskindrevne skibe vælger normalt at gå igennem det nordligere, smalle og vanskelige Magellanstræde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig