Kalevi Sorsa, 1930-2004, finsk politiker, statsminister 1972-75, 1977-79 og 1982-87. Sorsa blev partisekretær i 1969 og rigsdagsmand i 1970 og kom hurtigt frem i forreste række i Finlands socialdemokratiske parti. Han var udenrigsminister i 1972, 1975-76 og 1987-89 og ledede selv i alt fire koalitionsregeringer; 1975-87 var han Socialdemokratiets formand. Sorsa indledte en periode med stabile flertalsregeringer, hvorunder den finske økonomi bedredes væsentligt. I 1991 trak han sig ud af politik. I 1994 var han dog partiapparatets præsidentkandidat, men blev ved primærvalget vraget til fordel for Martti Ahtisaari. Sorsa var 1987-96 medlem af direktionen for Finlands Bank.
Kalevi Sorsa
Faktaboks
Kalevi Sorsa
- Født
- 1930
- Død
- 2004
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.