Kaleko Mølle er Danmarks ældste fungerende vandmølle.

.

Kaleko Mølle er en vandmølle, der ligger 2 km nordøst for Faaborg. Det er Danmarks ældste fungerende vandmølle.

Allerede i 1912 ophørte driften, og møllen blev overdraget til foreningen "Kaleko Mølle", der indrettede den som museum. De ældste dele af møllen stammer fra midten af 1600-tallet, men der har været vandmølle på stedet siden 1400-tallet. Møllen er nu indrettet som en møllerbolig fra 1800-tallet. I 1960'erne blev mølledammen retableret. Møllen hører under Øhavsmuseet i Faaborg.

Kaleko Mølle blev landskendt gennem tv som nissernes hemmelige tilholdssted i DR's julekalender Nissebanden fra 1984 og Nissernes Ø fra 2003.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig