I det socialistiske Jugoslavien var pressen mere liberal og varieret end i de fleste kommunistiske lande, om end den direkte eller indirekte var under styrets kontrol. Hver af de seks republikker og to autonome provinser havde deres egne tv- og radiostationer, der indtil 1989 samarbejdede under Jugoslovenska Radio-Televizija. Den autoritative partiavis Borba (grundlagt i 1922) var det eneste landsdækkende dagblad og udkom med både kyrillisk og latinsk skrift. Hertil kom et føderalt nyhedsbureau, Tanjug.

De øvrige 26 dagblade og 17 større nyhedsmagasiner (1989) var regionalt baseret og blev i løbet af 1980'erne talerør for de enkelte republikkers modstridende interesser. Pressefriheden blev indskrænket, og især i Serbien og Kroatien var medierne med til at oppiske en nationalistisk stemning.

I årene 1989-1990 underlagde det serbiske styre sig pressen i provinserne Kosovo og Vojvodina og efterhånden også i Beograd. Det gjaldt såvel Borba og Tanjug som det største dagblad, Večernje Novosti, og Jugoslaviens ældste og tidligere velrenommerede dagblad, Politika (grundlagt i 1904).

Privat medievirksomhed blev tilladt i 1989, dog ikke landsdækkende radio- og tv-stationer. Trods vanskelige vilkår markerede bl.a. det uafhængige dagblad Naša Borba og ugebladet Vreme sig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig