Hurrungane
Jotunheimen er populært både blandt bjergbestigere og ordinære fjeldvandrere.

Jotunheimen er et norsk højfjeldsområde vest for Gudbrandsdalen og nordøst for Sognefjorden. Navnet skabtes i 1860'erne af forfatteren A.O. Vinje efter det mytologiske Jotunheim.

Området omfatter ca. 3500 km2 og rummer dybe gletsjereroderede dale, skarpe fjeldrygge, bræer og en række høje fjelde, bl.a. Norges to højeste toppe: Galdhøpiggen og Glittertind. Det kraftige relief skyldes magmabjergarten gabbro, som er meget modstandsdygtig over for erosion.

Området er overvejende ubeboet og uden veje; det er et af Norges mest populære fjeldområder med en række turistforeningshytter og et tæt net af vardestier. I 1980 blev 1140 km2 udlagt som Jotunheimen nasjonalpark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig