Faktaboks

Josefine Klougart
Født
1985

Josefine Klougart. Foto fra 2012.

.

Josefine Klougart, f. 1985, dansk forfatter. Josefine Klougart er født på Mols og har læst kunst- og litteraturhistorie på Aarhus Universitet, inden hun begyndte som elev på Forfatterskolen, hvorfra hun dimitterede i sommeren 2010.

2010 debuterede Josefine Klougart med romanen Stigninger og fald, en prosalyrisk skildring af en barndom, af landskabet og af mødet med sproget.

2010 udkom desuden prosadigtet Den vind man manglede og 2012 Bjergene er ligeglade. 2011 udkom hendes anden roman, Hallerne, der 2012 fik premiere på Aarhus Teater i Annika Silkebergs opsætning. 2012 udkom Josefine Klougarts tredje roman, Én af os sover. 2013 udkom romanen Om mørke.

I 2012 modtog hun Kronprinsparrets Stjernedryspris. Klougart har endvidere samarbejdet med komponist Christoffer Møller, musiker og sangskriver Steffen Brandt, operasanger Andrea Pellegrini og koncertpianist Katrine Gislinge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig