José Figueres Ferrer var en costaricansk politiker, præsident 1953-58 og 1970-74. Figueres blev uddannet som ingeniør i USA og gik ind i politik i 1942. Han blev nogle år senere leder af et væbnet oprør, hvis mål var at få valgresultatet i 1948 respekteret. I 1952 grundlagde han Det Nationale Befrielsesparti, som har haft stor indflydelse på moderniseringen af Costa Rica.