Faktaboks

Jonatan Spang

Jonatan Spang Olsen

Født
1978

Jonatan Spang er en dansk skuespiller og standupkomiker. Jonatan Spangs ungdommelighed, rappe replik og kropsligt urolige vitalitet placerer ham centralt i billedet af tidens ungdom, fx i Martin Lyngbo (f. 1973)/Anna Bros (f. 1980) Forstad (Mungo Park, 2005).

Spang har ved siden af sit teaterarbejde udviklet sig som stand-up-komiker; han vandt i 1999 DM i genren og turnerede 2004 på landsplan med Jan Gintberg.

Han har sammen med dramaturgen Kitte Wagner (f. 1968) på Betty Nansen Teatret udviklet en ny dramatisk form ved at forene eksisterende teater med stand-up i Dejan Dukovski (f. 1969)/Christian Lollikes sceneversion af Wim Wenders film Himlen over Berlin (Edison, 2005), Gynt over Ibsens drama (2005) og Købmanden efter Shakespeare (2007).

2007 blev han og Kitte Wagner ledere af Nørrebro Teater bl.a. på baggrund af dette arbejde, som de har anvendt i en del af deres repertoire, fx En skærsommernatskomedie efter Shakespeare (2008).

Jonatan Spang spillefilmdebuterede i 2012 med fiaskoen Talenttyven.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig