John Wesley var en britisk stifter af metodismen sammen med broderen Charles Wesley. Han blev ordineret som præst i den anglikanske kirke i 1725. 1735-1737 var han missionær i Georgia i Nordamerika, men vendte skuffet hjem. Han gennemgik en personlig omvendelse og blev i de følgende år den dominerende leder af den metodistiske vækkelse. Han ønskede ikke at bryde med den anglikanske kirke, men forholdene, især i Nordamerika, førte alligevel til et brud.