John Pepper Clark-Bekederemo var en nigeriansk forfatter.
Clark skrev indflydelsesrige og kontroversielle digte samlet i Casualties (1970) om den nigerianske borgerkrig, A Decade of Tongues (1981), Mandela and Other Poems (1988) og A Lot from Paradise (1997). Desuden er han kendt for en kritisk rejsebog, America, Their America (1964). Hans skuespil fra 1960'erne, Song of a Goat, The Masquerade, The Raft og Ozidi, er inspireret af klassisk græsk dramatik, men udspiller sig i Afrika.
Han var også optaget af afrikanske myter og fortællinger. I The Ozidi Saga (1977) samlede og oversatte han ijaw-folkets historiske krøniker. Han underviste på universiteter i Nigeria og USA og var en af Afrikas mest betydningsfulde litterater.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.