Faktaboks

Johannes Humlum
Født
14. juli 1911
Død
13. juni 1990

Johannes Humlum, 14.7.1911-13.6.1990, dansk geograf, i flere årtier professor ved Geografisk Institut i Århus; efter 1966 ved det mindre Kulturgeografisk Institut, som blev oprettet til ham. Johannes Humlums hovedinteresse var alle dele af erhvervsgeografien, som han skrev flere bøger om; mest udbredt blev Kulturgeografisk Atlas, som blev internationalt kendt og udkom i mange oplag.

Humlum var en aktiv og skarpt profileret deltager i debatten om landsplanlægning i begyndelsen af 1960'erne, hvor han understregede den geografiske indsigts betydning for planlægningen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig