Joel Shapiro

Faktaboks

Joel Shapiro
Født
1941

Artikelstart

Joel Shapiro, f. 1941, amerikansk billedhugger og tegner. I sine tidlige skulpturer fra 1960'erne og 1970'erne reducerede Joel Shapiro kendte former som huset og stolen til små, kompakte objekter.

I 1980'erne udvidede han sit formrepertoire med sammensætninger af bjælker og stolper til menneskelignende figurer, som balancerer på grænsen mellem abstraktion og figuration.

I de senere værker er udforskningen af forbindelsen mellem linje og form fortsat i fokus, og Shapiro har føjet elementer af ståltråd og farve til sine velkendte træ- og bronzeblokke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig