Jingtu, (kin. 'det rene land'), retning inden for mahayanabuddhismen. Jingtu blev indført i Kina i 200-300-t. via oversættelser af bl.a. Amitabha Sutra og siden udbygget til et fuldstændigt system af praksis og doktriner, især af munken Shandao (613-81). Den grundlæggende praksis er recitation af Amitabha Buddhas navn, evt. udbygget med visualisering og meditation. Jingtu bygger på håbet om frelse ikke ved egen indsats, men i kraft af Amitabhas uendelige barmhjertighed. Ved at påkalde denne i dødsøjeblikket kan den enkelte opnå at blive genfødt i hans paradisiske "vestlige himmel" og derved få lejlighed til at praktisere metoder til endelig oplysning. Jingtu har i kraft af sin enkelhed haft stor betydning i lægbuddhismen, fx inden for Hvide Lotus, Bailian, organisationer, der florerede fra omkring 1133. Se også Huiyuan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.