Jhelum, den vestligste af de fem floder, som i Punjab (Femflodslandet) forener sig med Indus; ca. 700 km lang. Jhelum udspringer i indisk Kashmir, løber gennem Srinagar og ind i det pakistanske Azad Kashmir. Her opstemmes den ved Mangla Dam, som via et omfattende fordelingsnet kunstvander store bomuldsområder i pakistansk Punjab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.