Jehuda Ha-Levi, ca. 1070-1141, jødisk digter og filosof, født i den nordspanske by Tudela. Han blev eksponent for mange af den jødiske guldalders intellektuelle strømninger, og hans digtekunst blev toneangivende for samtidens og eftertidens jødiske digtere. Opfordret af Moshe Ibn Ezra henlagde han sine studier af jødisk og arabisk kultur til Granada og Córdoba i Andalusien. På et senere stadium af sit liv praktiserede han som læge i Toledo.
I sine zions- og bodsdigte udtrykker han intens længsel mod Israel, mens hans kærlighedspoesi er præget af arabisk og spansk digtning. Hans hebraiske digtning, som bevidst tilstræber et bibelsk sprogligt præg, udtrykker, modsat Bibelens poesi, en eksistentiel dybde. I hovedværket Kuzari, som er en dialog mellem khazarernes formodede konge, en muslim, en kristen og en jøde, fremhæver han jødedommen og polemiserer mod den aristoteliske rationalisme, som med Maimonides' filosofi blev en afgørende udfordring for jødedommens åbenbaringslære. Jehuda Ha-Levi menes at være omkommet på en pilgrimsrejse til Jerusalem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.