Faktaboks

Jean Rhys

Ella Gwendolen Rees Williams

Født
24. august 1890
Død
14. maj 1979

Jean Rhys var en britisk forfatter, som kom fra Dominica til England i 1909.

Hendes bohemeliv i Paris i årene mellem 1. og 2. Verdenskrig afspejles i debutnovelle-samlingen The Left Bank (1927), der beskriver intelligente, rodløse, moderne unge kvinders søgen efter eksistentiel mening.

Jean Rhys var relativt ukendt indtil det sene, men sensationelle gennembrud Wide Sargasso Sea i 1966 (dansk titel Langt over havet, 1967). I dette romanopgør med vanlige forestillinger fremstilles den bortgemte mrs. Rochesters "sindssygdom" i Charlotte Brontës Jane Eyre (1847) som et resultat af en følsom kvindes reaktioner mod et koloniherreliv i dekadence og fremmedgjorthed i Britisk Vestindien. Romanen har haft stor betydning for såvel feministisk som postkolonial samfunds- og litteraturkritik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig