Javahavet, farvandet mellem Borneo, Sumatra og Java i Indonesien, et lavvandet bihav til Det Indiske Ocean; 300.000 km2. Middeldybden er blot 46 m, og Javahavet var så sent som under sidste istid landbro mellem det asiatiske fastland og det vestlige Indonesien. En stor del af Indonesiens oliefelter findes her. 23.2.1942 vandt den japanske flåde et stort søslag i Javahavet, og dagen efter okkuperedes Java.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.