Japan - forfatning og politisk system

Japan - forfatning og politisk system, Japan er et konstitutionelt monarki. Forfatningen fra 1947 med senere ændringer forpligter Japan til for altid at afstå fra at gå i krig for at løse internationale konflikter; landet må dog handle i selvforsvar. Kejseren, der ikke længere anses for guddommelig, er statens repræsentative overhoved, men uden politisk magt. Han skal søge regeringens råd og billigelse ved udøvelsen af sine pligter.

Den lovgivende magt ligger hos et tokammerparlament, Kokkai. Der er almindelig valgret, og valgretsalderen er 20 år. Underhuset, Repræsentanternes Hus, har efter ændringer i 1994 500 medlemmer, der vælges for fire år. 300 medlemmer vælges i enkeltmandsvalgkredse, og 200 vælges ved forholdstalsvalg i landets 11 regioner; der er en spærregrænse på 2%.

Overhuset, Den Rådgivende Forsamling, har 252 medlemmer, der vælges for seks år. 100 medlemmer vælges efter partilister ved forholdstalsvalg, og 152 vælges ved personvalg i 47 valgkredse, der er sammenfaldende med landets forvaltningsenheder. Hver vælger har to stemmer ved valg til overhuset; halvdelen af pladserne er på valg hvert tredje år.

Underhuset har en langt stærkere stilling end overhuset; det skal således fx have finansloven til behandling først. Hvis overhuset enten undlader at tage stilling inden for 30 dage eller stemmer imod et finanslovsforslag, der er vedtaget af underhuset, eller hvis det ikke lykkes at komme til enighed i en fælles komité, der er nedsat af de to huse, står et finanslovsforslag vedtaget af underhuset ved magt.

Den samme procedure gælder fastlæggelse af udenrigspolitikken og indgåelse af traktater. Om lovgivningen generelt gælder det, at hvis overhuset enten nedlægger veto eller undlader at tage stilling inden for 60 dage, efter at underhuset har vedtaget et lovforslag, bliver det til lov, hvis det vedtages anden gang af underhuset med mindst ²/₃ flertal.

Den udøvende magt ligger hos statsministeren og de øvrige regeringsmedlemmer. Regeringen er kollektivt ansvarlig over for parlamentet. Statsministeren udpeges af parlamentet. Hvis der er uenighed mellem underhus og overhus om valget af en statsminister, og hvis enighed ikke kan opnås gennem nedsættelse af en fælles komité, eller hvis overhuset ikke har udpeget nogen til posten inden ti dage, efter at underhuset har foretaget sit valg, er det underhusets forslag, der gælder.

Statsministeren udnævner og afskediger de øvrige ministre, hvoraf et flertal skal komme fra parlamentet. Hvis underhuset afgiver et mistillidsvotum, afgår hele regeringen, medmindre underhuset opløses inden ti dage.

Statsministeren fremlægger lovforslag, aflægger rapport om nationale og internationale anliggender over for parlamentet og kontrollerer og overvåger de forskellige administrative organer. Alle love og regeringsdekreter skal underskrives af den områdeansvarlige minister og kontrasigneres af statsministeren.

Læs mere om Japan.