James Stanhope, 1673-1721, britisk officer og politiker. Stanhope kom som whigparlamentsmedlem med i regeringen i 1714 og medvirkede til at sikre George 1.s tronbestigelse. Udenrigspolitisk søgte han at sikre Storbritanniens interesser gennem en alliance med Frankrig, Nederlandene og Østrig, der skulle udøve diplomatisk og evt. militært pres over for Spanien og Rusland.