Faktaboks

Jakob Ejersbo
Født
6. april 1968
Død
10. juli 2008

Jakob Ejersbo. Foto fra 2002.

.

Jakob Ejersbo. Fotografi fra 2002.

.

Jakob Ejersbo var en dansk forfatter. Med en baggrund som journalist udgav Jakob Ejersbo i 2000 novellerne Superego om 1990'ernes ungdomsgeneration.

Han fik et stort gennembrud med Nordkraft (2002), en kollektivroman om narkomiljø i Aalborg, der i en medrivende, fandenivoldsk stil beretter om både nedtur og overlevelse på kanten af samfundet. Nordkraft blev filmatiseret i 2005 af Ole Christian Madsen med manuskript af Jakob Ejersbo og Bo hr. Hansen.

Efter Ejersbos alt for tidlige død af kræft udkom hans store, anmelderroste trilogi bestående af bøgerne Eksil, Revolution og Liberty i 2009. Liberty er blandt andet blevet præmieret med DR Romanprisen i 2010.

En biografi om Jakob Ejersbo udkom i 2016, Jakob var her af Rune Skyum-Nielsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig