Faktaboks

Ivo Josipović
Født
28. august 1957

Ivo Josipović, f. 28.8.1957, kroatisk politiker, præsident fra 2010 til 2015. Ivo Josipović er uddannet jurist, men har desuden virket som musiker og komponist. I 1980 blev han medlem af Kommunistpartiet og medvirkede til dets overgang til at blive Kroatiens Socialdemokratiske Parti. Han forlod det politiske arbejde i 1994 for at arbejde med jura og musik. I 2003 blev Josipović medlem af parlamentet for Kroatiens Socialdemokratiske Parti, og i 2009 blev han partiets præsidentkandidat. Året efter valgtes han til præsident med mere end 60 % af de afgivne stemmer.

Som præsident søgte Josipović aktivt at bedre forholdet til nabolandene, satte sig for at modvirke korruption og medvirkede desuden til Kroatiens optagelse i EU i 2013. I januar 2015 tabte han snævert præsidentvalget til Kolinda Grabar-Kitarović, der vandt med 50,7 % af stemmerne mod 49,3 %.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig