Irland - økonomi, Irland har en lille åben økonomi, som traditionelt har været stærkt orienteret mod Storbritannien. Det var derfor naturligt, at de to lande fulgtes ind i EF i 1973. På daværende tidspunkt var Irland kendetegnet ved en lav levestandard, idet BNP pr. indbygger var mindre end 60% af EF-landenes gennemsnit, og der var høj arbejdsløshed og betydelig emigration.

Den økonomiske politik har siden begyndelsen af 1980'erne været indrettet på at sikre lav inflation og balance på de offentlige budgetter, som efter en alvorlig krise havde udvist så store underskud, at det truede med at underminere tilliden til statens betalingsevne. Finanspolitikken blev 1982-86 strammet gennem højere indkomstskatter, mens strategien siden har været at udvide skattegrundlaget, samtidig med at udgiftsbudgettet reduceredes.

Valutakurspolitikken blev ændret radikalt i 1979, da Irland trådte ind i EMSen, mens Storbritannien valgte at stå udenfor; dette betød et brud med mere end 150 års binding af det irske punt til pund sterling. Eftersom Storbritannien på det tidspunkt tegnede sig for næsten halvdelen af Irlands udenrigshandel, blev skiftet ikke uproblematisk, og punt har da også måttet nedskrives flere gange inden for EMSen, således med 10% i 1992.

Siden en gunstig eksportsituation i slutningen af 1980'erne satte gang i økonomien, har Irland oplevet den højeste vækst af EU-landene. BNP voksede med ca. 10% om året i perioden 1995-2000 og derefter med ca. 5%.

I 1997 nåede det irske BNP pr. indbygger op på gennemsnittet for EU, og i 2005 lå landet på den globale femteplads (efter Luxembourg, Norge, Island og Schweiz; Danmark lå på sjettepladsen).

Blandt årsagerne til denne vækst, der har givet Irland benævnelsen "den keltiske tiger", kan nævnes bidrag fra EU's strukturfonde, satsning på uddannelse og en kraftig nedsættelse af selskabsskatterne (til 10%), der fulgtes op af store investeringer fra især USA og Japan, som derved fik toldfri adgang til EU-markedet.

Irlands industrisektor øgedes dermed til næsten halvdelen af økonomien og dominerer nu eksporten helt. De vigtigste nye brancher var computere, software og medicin. Også servicesektoren oplevede en vækst med etablering af call centres (telefonbetjening) og stigende turisme.

Udviklingen har muliggjort en stærk forbedring af de offentlige finanser. Budgetunderskuddet i forhold til BNP var således ca. 13% i begyndelsen af 1980'erne, men afvikledes i løbet af 1990'erne, og den offentlige sektors gæld var i 2005 faldet til 27% af BNP fra knap 120% i 1986.

Irland havde dermed ingen problemer med at overholde konvergenskravene til de offentlige finanser med henblik på deltagelsen i ØMU'en i 1999, og i 2002 blev pundet udskiftet med euro. Arbejdsløsheden var endnu i 1996 på ca. 15%, men faldt omkring 2000 til et ret stabilt niveau på ca. 5%. Dette var medvirkende til at vende den traditionelle emigrationsstrøm.

Irland har et stort handelsoverskud, men underskud på betalingsbalancen. De vigtigste handelspartnere er EU (ca. 60% af handelen) og USA. Danmarks eksport til Irland var i 2005 på 7,4 mia. kr., mens importen udgjorde 5,1 mia. kr. Handelen domineres begge veje af kemiske og farmaceutiske produkter samt maskiner.

Læs mere om Irland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig