Ion Iliescu

Ion Iliescu, rumænsk politiker, præsident 1990-96 og 2000-04. Hans forældre var medlemmer af kommunistpartiet og Ion Iliescu meldte sig ind i partiets ungdomsafdeling i 1944. I begyndelsen af 1950 erne studerede han på et Ingeniør Institut i Moskva, hvor nogle kilder siger han møde Mihail Gorbatjov. Et rygte Iliescu selv afviser. I Bukarest studerede IIliescu på det polytekniske institut, hvor han tog en grad i mekanik.

Iliescu meldte sig ind i kommunistpartiet i 1953, hvor han gjorde lynkarriere, for allerede i 1965 blev han optaget i partiets centralkomite. At blive optaget i Centralkomiteen som 35 årig tyder på han var velbegavet og forstod at tilpasse sig partiets vekslende krav.

Iliescu sad på flere fremtrædende poster, bl.a. leder af partiets propagandaafdeling og som ungdomsminister. Noget tyder på, at han i midten af 1970'erne mistede præsident Nicolae Ceauşescu s tillid – ikke fordi Iliescu ikke var en effektiv politiker og administrator, men fordi han ikke brød sig om den kulturrevolution Ceausescu påbegyndte efter besøget i Nordkorea i 1971. Iliescu blev degraderet til i en periode at være direktør for et statsforlag i Bukarest.

Under omvæltningerne i december 1989 fremstod Iliescu som leder af Fronten til Nationens Frelse, og året efter blev han valgt til Rumæniens præsident. I løbet af hans præsidentperiode blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved hans demokratiske sindelag. Han tabte præsidentvalget i november 1996, men blev genvalgt i 2000. Ifølge forfatningen kunne han ikke genopstille i 2004. Iliescu genskabte dele af kommunisttidens nomenklatura, dvs. mange partiembedsmænd fortsatte i deres job, også i securitate, der omdøbtes til SRI. Meget få ansvarlige for Rumæniens nedtur blev draget til ansvar. Og Iliescu benådede nogle af de få, der blev straffet.

Iliescus rolle i omvæltningen i december 1989 er omtvistet. Der er intet der tyder på, at Iliescu før december 1989 konspirerede mod Ceausescu, for det var ikke muligt, da han blev overvåget af Securitate. Derimod forstod han straks at udnytte den kaotiske situation, der opstod efter den spontane folkelige opstand havde spredt sig til hele landet.

Den militære anklagemyndighed undersøger, om han er medskyldig i de mange omkomne efter Ceausescus flugt den 22. december. Efter mere end 30 års undersøgelser er sagen endnu ikke kommet for en dommer.

Han er også anklaget for overgreb i forbindelse med de forskellige mineriader, der fandt sted de første år efter december 1989, hvor den værste fandt sted i juni 1990. Meget tyder på, at Iliescu var ansvarlig for at tilkalde flere tusinde mineaarbejdere til Bukarest, hvor de hærgede byen. Fem blev dræbt og hundreder såret. Iliescu takkede minearbejderne for vel udført arbejde i en TV udsendelse.