Ion Creanga, 1837-1889, rumænsk forfatter, der tidligt kom i kontakt med M. Eminescu gennem forbundet Junimea (Ungdom) og tidsskriftet Convorbiri literare (Litterære samtaler). Hans omfattende produktion rummer bl.a. en række folkelige fortællinger og fabler (da. udvalg Eventyr, 1972) samt lyrik med temaer fra barndommen. Højt anskrevet for sit enkle, naturlige sprog, præget af hans landlige moldaviske oprindelse.