Ingeniørforeningen i Danmark

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, interesseorganisation for ingeniører og andre tekniske og naturvidenskabelige akademikere.

IDA blev stiftet 1995 ved en fusion af Dansk Ingeniørforening (stiftet 1892) og Ingeniør-Sammenslutningen (stiftet 1937); foreningen har ca. 90.000 medlemmer (2013).

IDA varetager medlemmernes interesser vedrørende arbejds-, løn- og ansættelsesvilkår, indgåelse af overenskomster, uddannelse, efteruddannelse, forskning, erhvervs-, teknologi- og miljøpolitik.

IDA's forretningsmæssige virksomheder omfatter bl.a. Mediehuset Ingeniøren A/S, Mannaz A/S (tidl. DIEU) og IDA Forsikring samt Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP) og Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP).

IDA's hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig