Faktaboks

Inge Sand
Født
1928
Død
1974

Inge Sand var en dansk solodanser, der var uddannet på Det Kgl. Teaters Balletskole. Hun blev medlem af kompagniet i 1947 og solodanser i 1950.

Med et smittende smil og en sikker teknik havde hun allerede som ung en sikker position i roller som Svanilda i Coppelia (1951) og første juniorpige i Graduation Ball (1952). Hun fik fra 1955 også stor betydning som organisator af turnerende balletgrupper til udlandet.

Hun blev assisterende balletmester ved Det Kgl. Teater 1966 og fra 1971 til sin død dets turnéleder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig