Industrial Workers of the World

Artikelstart

Industrial Workers of the World, IWW, amerikansk militant arbejderorganisation, stiftet 1905 i Chicago med det formål at samle alle arbejdere i industriforbund i modsætning til den traditionelle fagopdelte organisationsform. IWW voksede i sine første år eksplosivt, udviklede sig fra 1907 i syndikalistisk retning og iværksatte strejker, ofte forbundet med sabotage. IWW's agitatorer og strejkeledere blev hyppigt arresteret, og presset af retsforfølgelser og antiradikale holdninger mistede organisationen sin styrke i løbet af 1920'erne.

IWW inspirerede i årene før 1. Verdenskrig syndikalistiske bevægelser i andre dele af verden, heriblandt Norden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig