Artikelstart
Ignaz Moscheles, 1794-1870, tjekkisk-tysk komponist. Som en af tidens største pianister foretog Ignaz Moscheles turnéer i Europa, levede i London 1825-46 og underviste herefter på konservatoriet i Leipzig.
I 1829 optrådte Moscheles i København, hvor han inspirerede Weyse til hans sene klaverværker.
Ignaz Moscheles var en overgangsskikkelse, der spillede og udgav ældre værker, men også beundrede samtidens romantiske musik. Han skrev mest klaver- og kammermusik, bl.a. sonater, etuder og otte klaverkoncerter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.