Hunsrück

Artikelstart

Hunsrück, højdedrag i det vestlige Tyskland mellem floderne Rhinen, Mosel, Saar og Nahe. Hunsrück er en fortsættelse af Taunusbjergene og udgør et 500 m højt plateau af lerskifer med rygge af kvartsit, bl.a. Osburger Hochwald, Idarwald, Soonwald og Bingerwald.

Ryggen Schwarzwälder Hochwald har områdets højeste top, Erbeskopf 818 m. I de dybt indskårne dale, især mod Mosel og Rhinen, avles frugt og vin.

Desuden findes træ-, metal- og tekstilindustri, begunstiget af jernbanen der er anlagt 1889, og et udbygget vejnet. De vigtigste byer er Simmern, Idar-Oberstein, Bad Kreuznach, Boppard, Koblenz og Trier.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig