Hulbjerg, jættestue 1 km syd for Bagenkop på Langeland. Jættestuen ligger i en rundhøj og er dateret til 3300-3200 f.Kr. Den blev udgravet i 1960, hvor der blev fundet skeletdele af 36 voksne og 17 børn. Et mandskranium har været trepaneret, og de ophelede rande viser, at patienten overlevede. Desuden fandtes en kindtand med en udboring - Europas ældste tandlægearbejde.

Der er offentlig adgang til jættestuen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig