Faktaboks

Hugo Liisberg
Født
1896
Død
1958

Hugo Liisberg.

.

Havhesten af Hugo Liisberg opstillet 1939 er en af 16 skulpturer, der er inspireret af H.C. Andersens eventyr og præger bybilledet i Odense. Den fnysende havhest med en havfrue på ryggen er inspireret af »Agnetes Vuggevise« og står i vandet i Odense Å i Munke Mose.

.

Hugo Liisberg var en dansk billedhugger. Liisberg var i lære på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1913-1915 og studerede hos Antoine Bourdelle i Paris i 1920.

Hugo Liisberg specialiserede sig i dyreskulpturer i glaseret stentøj, fra 1930 udført i samarbejde med Nathalie Krebs. Hans realistiske og ofte bevægede formsprog ses også i større skulpturer som Ørnebrønden i bronze (1930-1931, Skoletorvet i Silkeborg), Råbuk i cement (1943, Københavns Zoo) og De vilde svaner i bronze (1955, Eventyrhaven i Odense).

Liisberg modtog Eckersbergs Medalje i 1942.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig