Hugo Claus, 5.4.1929-19.3.2008, flamsk forfatter, filminstruktør og maler. Som forfatter var han en af de mest fremtrædende i Belgien efter 2. Verdenskrig, lige væsentlig som prosaist, lyriker og dramatiker.
Da Claus' teknik og tematik var meget varieret, kan man vanskeligt finde en fællesnævner for hans produktion. Iøjnefaldende er flere af hovedpersonernes ødipale konflikt; og brugen af antikke myter og litteratur er et væsentligt strukturelement i alle værker.
De kendteste romaner er De verwondering (1962, Forundringen) og højdepunktet i hans forfatterskab, Het verdriet van België (1983, da. Belgiens sorg, 2001; som tv-serie 1994). Den er en dannelses- og familieroman, som på selvbiografisk baggrund beskriver det politiske klima i Belgien før og under 2. Verdenskrig. De ødipale bindinger i familien og fascinationen af den autoritære faderskikkelse ses som en årsag til den fascisme og kollaboration, der var udbredt i den flamsksindede middelklasse.
Klassiske er kærlighedsdigtene i samlingen De Oostakkerse gedichten (1955, Digte fra Oostakker). Som maler havde Claus tilknytning til Cobra-gruppen, en tid, han har beskrevet i nøgleromanen Een zachte vernieling (1988, da. En stille tilintetgørelse, 1994).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.