Hermann Staudinger

Hermann Staudinger, 23.3.1881-8.9.1965, tysk kemiker, som i 1953 modtog nobelprisen i kemi for sit pionerarbejde inden for makromolekylær kemi. I 1907 blev han ansat ved universitetet i Karlsruhe og fik samtidig kontakt med kemikaliefirmaet BASF. Her begyndte hans arbejde med isopren og syntetisk gummi.

I 1912 blev han ansat som professor i kemi i Zürich, hvor han fortsatte sit arbejde med makromolekylær kemi; sammen med L. Ružička studerede han insekticider, og sammen med T. Reichstein isolerede han duftstoffet i kaffe. I 1926 blev han professor ved universitetet i Freiburg, hvor han ledede forskning i makromolekylær kemi til sin pensionering i 1951. Hermann Staudinger førte forskningen af plasttyperne polystyren, polyestere, polyamider og polyvinyl et afgørende skridt fremad.