Herbert Kroemer var en tysk-amerikansk fysiker, professor ved University of California, Santa Barbara fra 1976. Kroemer publicerede i 1957 teoretiske beregninger, der viste, at transistorer baseret på heterostrukturer ville være konventionelle transistorer overlegne. Det viste sig også i praksis at være tilfældet, og heterostruktur-transistorer har været fremstillet siden 1980'erne. I 1963 foreslog Kroemer også en halvlederlaser, som bygger på samme princip. Han fik sammen med J.S. Kilby og Z.I. Alferov Nobelprisen i fysik i 2000.
Herbert Kroemer
Faktaboks
Herbert Kroemer
- Født
- 25. august 1928
- Død
- 8. marts 2024
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.