Henry Addington Sidmouth, 30.5.1757-15.2.1844, britisk politiker. Sidmouth blev som whigmedlem Underhusets formand i 1789. Som medlem af Torypartiet blev han 1801-04 en ikke særlig betydelig premierminister, der blev angrebet for manglende vilje i forholdet til Frankrig. 1812-22 slog han som indenrigsminister hårdt ned på politiske og sociale oprørsbevægelser.