Henrik Ussing,

1877-1946, dansk sprog- og folkemindeforsker. I 1905 knyttedes han som lærer til Sorø Akademi. I sin forskning arbejdede han med sagnformen og dens tilpasningsevne og skrev doktordisputatsen Om det indbyrdes Forhold mellem Heltekvadene i ældre Edda (1910). 1918-35 var Ussing formand for Foreningen Danmarks Folkeminder; til foreningens skriftrække fandt han adskillige gode folkelige optegnere i samtiden, fx Karoline Graves, Marie Christophersen og Karen Thuborg, hvis folkelivsskildringer han fik udgivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig