Henrik Schück, 1855-1947, svensk litteraturhistoriker, professor i Lund og 1898-1920 i Uppsala. Som sin tids dominerende skikkelse i faget plejede han det svenske stof med talrige udgivelser og studier samt en udbredt Illustrerad svensk litteraturhistoria (1896 ff., med K. Warburg, senere alene). Han tog sig også af det europæiske med en monografi om Shakespeare (1916) og en Allmän litteraturhistoria (1919-26). Vægten ligger på ældre tid, på kultur- og lærdomshistorie, i en klar, fortællende fremstilling. Den litteraturæstetiske synsvinkel omfattede Schück med principiel foragt — uden derfor at give afkald på egne markante æstetiske vurderinger.