Faktaboks

Henrik Lundgren
Født
1948
Død
1990

Henrik Lundgren var en dansk teater- og balletkritiker. Lundgren var anmelder, bl.a. ved Information fra 1971, Weekendavisen 1981 og Politiken 1984-1990.

Hans indsats var markant både som en vidende, velskrivende og frygtet kritiker og som dramaturg, censor og lærer på bl.a. Københavns Universitet. Hans felt omfattede også film og klassisk musik, og han vurderede i lighed med forbilledet Frederik Schyberg ud fra høje kunstneriske idealer og betydelig international og historisk horisont. Hans balletkritik i udvalg er udgivet i Mellem dans og drøm (1993).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig