Hans Rottenhammer

Faktaboks

Hans Rottenhammer
Født
1564
Død
1625

Artikelstart

Hans Rottenhammer, 1564-1625, tysk maler. I Rom og Venezia 1588-1606 påvirkedes Hans Rottenhammer af hhv. Paul Brils og Jan Brueghel d.æ.s landskabsopfattelse og Tintorettos store stil.

Resten af livet arbejdede Rottenhammer i Augsburg, hvor han bl.a. med sine malerier til rådhusets Gyldne Sal indførte den venetianske manierisme i Tyskland.

Moses lader kobberslangen oprejse i ørkenen i Frederiksborg Slotskirke tilskrives Hans Rottenhammer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig