Faktaboks

Hans Adolf Henriksen
Født
1919
Død
2003

Hans Adolf Henriksen, 1919-2003, dansk forstmand, dr.agro. Hans Adolf Henriksen var afdelingsleder ved Statens Forstlige Forsøgsvæsen 1946-62 og 1962-89 professor i skovdyrkning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Hans forskning koncentrerede sig især om forskellige hugstformers betydning for skovens vækst, sundhed og kvalitet. Han var en pioner ved indførelse af matematisk-statistiske metoder i skovforskningen.

Hans Adolf Henriksen var medlem af Den Forstlige Forsøgskommission og af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og skrev flere bøger om skovdyrkning, bl.a. hovedværket Skoven og dens dyrkning (1988).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig