Haarslev Industries er en international virksomhed i Hårslev, der producerer maskiner, som laver biprodukter fra slagteriindustrien om til kød- og benmel til bl.a. dyrefoder. I baggrunden testes en Haarslev Disc Dryer, der med damp og tryk bruges til at tørre biprodukter. Haarslev Industries er repræsenteret i over 55 lande.
.

Haarslev Industries A/S producerer anlæg til kød-, fiske- og fjerkræbranchen, hvor restprodukter omdannes til bl.a. dyrefoder og gødning.

Virksomheden blev stiftet i 1973 af Leif Østergaard Nielsen og er blevet et internationalt foretagende med afdelinger rundtom i verden. Hele Haarslev Group har hovedsæde i den fynske by, der har givet den navn, og havde i 2024 lige over 1000 ansatte.

I Haarslev Industries var der samme år ca. 300 ansatte, hvoraf de fleste arbejdede på fabrikken og i hovedsædet i Nordfyns Kommune. Aktiemajoriteten blev i 2006 overtaget af Odin Equity Partners og i 2012 af kapitalfonden Altor.

I 2017 etablerede den tidligere ejer, Leif Østergaard Nielsen, virksomheden Oestergaard A/S i Nørre Aaby, som en direkte konkurrent. De førte til en retssag mellem de to parter, der først blev afsluttet via et forlig i sommeren 2023.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig