HEOS, Highly Eccentric Orbiting Satellite, to europæiske satellitter, HEOS-1 opsendt 5.12.1968 og HEOS-2 opsendt 31.1.1972, hvis meget langstrakte baner gjorde det muligt at undersøge Jordens magnetosfære, solvinden og vekselvirkningen mellem disse. Banerne gik fra få hundrede km over Jordens overflade ud til afstande på mere end 250.000 km. HEOS-2 medbragte et dansk instrument til måling af elektromagnetisk støj mellem 20 og 236 Hz.