Højsangen er en bog i Det Gamle Testamente, del af dennes tredje del, "Skrifterne". Dens forfatter er ifølge legenden kong Salomon; forskningen daterer normalt dens nedskrift til engang mellem 500 og 100-tallet f.Kr.

Faktaboks

Også kendt som

Salomons Højsang

I traditionel jødisk og kristen udlægning er Højsangen blevet forstået som et billede på det inderlige forhold mellem Gud og Israel, hhv. kirken. I synagogen oplæses den ved påskefesten. Umiddelbart fremtræder bogen som en samling menneskelige kærlighedsdigte, fremsagt som en art vekselsang mellem en ung mand og en ung kvinde, Salomo og Shulamit.

Højsangen er enestående i Det Gamle Testamente ved sin intense erotiske atmosfære, isoleret fra gudsdyrkelse (Jahve nævnes ikke) og fra det sociale livs realiteter. Det litterære motiv er ofte genbrugt i både verdslig og religiøs lyrik, fx hos H.A. Brorson.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig