Højby Sø lige nord for Højby i Odsherred er en af de første søer, der er genoprettet i Danmark. Det skete i 1990. Den har været udtørret siden 1870, en skæbne den delte med mange andre søer og vige i denne del af Sjælland. Oprindelig blev søen holdt tør af en pumpe der blev drevet af heste.

.

Højby Sø blev holdt tørlagt af en pumpe i dette pumpehus, efterhånden dog forgæves. Den udtørrede søbund var sunket. I 1990 stoppede man pumpen helt og søen genopstod.

.

Højby Sø, sø i Odsherred, nord for Højby og 4 km vest for Nykøbing Sjælland, opstået ved at en fjordarm blev afsnøret fra Nyrup Bugt pga. landhævning.

I 1870 indledtes søens tørlægning, men de indvundne arealer var ikke velegnede til dyrkning. I 1990 ophørte afvandingen af det 60 ha store område, og i 1993 var søens 40 ha blevet genskabt.

Der er anlagt afmærkede trampe- og grusstier ved søen. På den gamle pumpestation findes en miniudstilling om søens genopretning. Der er et rigt fugleliv omkring søen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig