Grevillea
Grevillea fililoba er en op til ca. 1,5 meter høj busk fra det sydvestlige Australien.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Grevillea er en slægt af træer i familien Proteaceae. Der kendes ca. 395 arter, som er udbredt i det østlige Indonesien, Ny Guinea, Australien og Ny Kaledonien; den største mangfoldighed opnås i Australien.

Bladene minder om bregneblade, og blomsterne er ofte gule eller orange og sidder i rigt grenede stande. Enkelte arter dyrkes, fx bregnetræ (Grevillea robusta), som er et ca. 40 m højt træ, der i troperne anvendes som pryd- og møbeltræ samt som skyggetræ i kaffeplantager, i Danmark som stueplante.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig