Faktaboks

Gough Whitlam
Født
11. juli 1916
Død
21. oktober 2014

Gough Whitlam, 11.7.1916-21.10.2014, australsk advokat og politiker, premierminister 1972-75. Gough var leder af Australian Labor Party 1967-77. Som premierminister gennemførte han en række indenrigspolitiske reformer, bl.a. med baggrund i oliekrisen. Udenrigspolitisk fulgte han en mindre vestorienteret kurs og etablerede kontakt med en række kommunistiske lande i Asien. Da Senatet nægtede at godkende regeringens finanslov, og Whitlam nægtede at udskrive valg, blev han i 1975 afsat af generalguvernøren, den britiske dronnings repræsentant.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig